Pædagogisk profil

Hermed en beskrivelse af de pædagogiske aktiviteter, som vi dagligt afvikler sammen med eleverne. Aktiviteter der alle er dybt funderet i vores værdigrundlag og vores pædagogiske overbevisning samt i den måde, hvorpå vi ønsker at danne og uddanne vores elever.

Læs her om:

Morgensamling - Undervisning i ansvarlighed - Elevsamtaler - Børnemøder -Klassemødet - Store-/lilleven - Legepatrulje - Fagdage - Årets faste traditioner

Fortælling - Projektarbejde – Dukseordning - EDB-undervisning - Udendørs idræt – Motionsdag- Undervisningsmiljøvurdering og ”miljø-bearbejdning” - Storlejre og klasseture - Skolerejser

 

Morgensamling

Alle dage på Lyngbjerggårdskolen starter med morgensamling.  Når klokken ringer kl. 8.10 samles alle i skolens aula.

Det vigtigste formål med at afholde morgensamling er at skabe, pleje og bekræfte fælleskabet og glæden på Lyngbjerggårdskolen. Fællesskabet bliver netop meget synligt og mærkbart, når alle mødes hver dag.

På morgensamlingen bliver alle nye præsenteret, og der tages ting op af fælles interesse.  Alle ved på den måde, hvem der er med i fællesskabet, og alle ved hvilke værdier og spilleregler, der gælder for fællesskabet. Alle orienteres ligeledes om mange praktiske ting fra dagligdagen.

Klasserne sidder klassevis på gulvet, og deres lærer til den første lektion er hos dem.

Skolelederen leder mødet. Samlingen varer ca. 10 minutter.

Dagens fødselarer kommer op og får et lille flag på, så alle kan se, hvem der har fødselsdag. Det er rart at blive ”SET”, den dag man fylder år. Det gælder såvel børn som voksne.

Herefter tager skolelederen et relevant emne op. Det kan være regler for, hvordan man kan lege med sne uden at gøre andre kede af det. Det kan være informationer om noget eleverne skal huske eller gøre. Det kan være præsentation af en ny elev eller en ny voksen, og det kan være en lille fortælling om noget fra skolens historie. Nogle gange er der meget at sige, og andre dage ikke så meget.

Herefter kan andre voksne eller elever markere og tage en ting op. Det kan være alt fra et initiativ til at lave en bordtennisturnering til, at man har fundet noget eller mistet noget. Det skal være relevant for flertallet og  være af en vis ”størrelse”, før det kan tages op på morgensamling .

Til sidst synger vi to sange. Det gør vi med det formål at viderebringe sange fra den danske sangskat.  Det kan være både salmer og sange. Det kan være sange for såvel små elever og store elever. Det kan være årstidssange og det kan være ørehængere. Fællessang skaber samhørighed, og glæden bliver synlig, når alle synger med i kor.

Afslutningsvis bliver der sagt god morgen, og alle går til time.

Forældre er altid velkomne til at være med til morgensamling.

 

Undervisning i ansvarlighed

For at tilgodese barnets alsidige personlige udvikling har skolen udarbejdet en fast progression fra 1. til 9. kl. for arbejdet med barnets ansvarlighed og barnets sociale kompetencer

Der er fast afsat min. 20 timer pr. år til undervisning indenfor området i de enkelte klasser.

Vi arbejder med området på følgende vis:

0.-3.kl.

I de helt små klasser arbejdes der i flere klasser med materialet Trin for Trin, som er et materiale til indlæring af sociale og emotionelle færdigheder. Trin for trin lærer barnet at afkode og forholde sig til andre, fremmer empati, udvikler de sociale kompetencer og forebygger mobning og vold.

 

På skolen følger vi en fast læseplan for arbejdet med Trin for trin. 

I indskolingen arbejder vi med ansvarlighed ud fra følgende emner:

  • Min klasse og jeg – ansvarlighed

  • Forskellen på dit og mit

  • Medbestemmelse og medansvar

  • Ansvaret for: Egne ting, fælles ting, sprog, kammerater, egen læring.

  • Evt. hilse-kultur og alm. høflighed

  • Evt. respekt i forhold til naturen

4.-6. kl.

På mellemtrinnet arbejder vi med ansvarlighed ud fra følgende emner:

  • Mobning, gruppepres og drilleri

  • Evt. den enkeltes rettigheder
  • Evt. fritid

7.-9. kl.

I udskolingen arbejder vi med ansvarlighed ud fra følgende emner:

  • Etik og moral

  • Ansvarlighed omkr. blå mandag og sidste skoledag

  • Kriminalitet og kriminalitetsbilledet

  • Evt. afvigere og normale

  • Evt. billedet af det danske retssamfund

  • Evt. lovbrud og konsekvenser

Barnets alsidige personlige udvikling tilgodeses, understøttes og evalueres desuden løbende gennem klasseteamets praksis og sociale fokusområder samt ved handleplaner og periodevise mål for klassen og for den enkelte elev.

 

Elevsamtaler

For at være tæt på det enkeltes barns trivsel og undervisningsmiljø, afvikler vi 2 gange om året elevsamtaler. Her drøftes barnets skolegang både faglig og socialt, samt hvilke udviklingsområder barnet fremover skal have fokus på.

Det er klasselæreren, der afvikler samtalerne og samtalerne tager udgangspunkt i en digital spørgeskema-undersøgelse eller i et samtaleark, der på forhånd er forberedt af eleverne.

Samtalerne afvikles på en almindelig skoledag, hvor klasserne har fagundervisning fra kl. 8 til kl. 12. Eleverne forlader på skift fra undervisningen for at gå til samtale med deres klasselærer, der sidder udenfor klassen.

 

Børnemøder

For at oplære eleverne i demokratiets virke og for at give rum til elevernes stemmer, afholder vi løbende børnemøder. Dette også med det mål at gøre eleverne bevidste og med-ansvarlige omkring deres eget undervisningsmiljø.

På møderne drøfter eleverne deres dagligdag og deres undervisningsmiljø på skolen og kommer med oplæg og ideer til, hvorledes forholdene omkring dem kan kvalificeres. 

Klasserne leder møderne på skift og aftaler selv med hinanden, hvad der skal på dagsordenen, hvem der styrer mødet, og hvem der skriver referat.

Dagsordenen fremlægges ved mødestart, og referatet af mødet lægges efterfølgende på SkoleIntra af klassens lærer.

Der afholdes i alt 4-6 børnemøder pr. år. Møderne indlægges i skolens kalender og afholdes på faste dage i 3. lektion

Fordeling af klasserne i mødegrupper er således: gruppe A: 0.-2. kl., gruppe B: 3-4 kl., gruppe C: 5.-6.kl., gruppe D: 7.-8. kl.

 

Klassemødet

Klassemødet er et dialog-møde blandt klassens elever, som sammen drøfter det aktuelle undervisningsmiljø, og de problemstillinger, der kan forekomme børn imellem.

Mødet har fokus på dialogens forholdemåder, hvormed vi gerne vil lære eleverne at lytte til hinanden, fremføre deres mening på konstruktiv vis og til sammen at finde gode løsninger.

Klassemødet har i øvrigt til formål:

  • at sikre eleverne medbestemmelse

  • at give eleverne et medansvar for fællesskabet i klassen

  • at sikre, at alle elever trives i skolen og lærer at tage ansvar for hinandens trivsel

  • at udvikle elevernes sociale kompetencer

  • at eleverne lærer at være uenige på en god måde

  • at give eleverne erfaring i at løse problemer

  • at forbedre kammeratskabet

  • at fællesskabet skal være et fundament for elevernes dagligdag på skolen

  • at eleverne sammen lærer at finde løsninger på forskellige problemstillinger

  • at eleverne respekterer og tager ansvar for hinanden

Klassemødet afvikles løbende over året, og ikke kun når der virkelig er behov for det.

 

Store-/lilleven

For at styrke fællesskabet og elevernes indbyrdes ansvarlighed bliver det enkelte bh.kl.barn tildelt en stor ven fra 7. klasse umiddelbart efter skolestart. Det sker

  • af hensyn til de nye bh.kl.børns tryghed

  • for at give de store teenageelever i 7. klasse lejlighed til at vise deres omsorgsfulde side

  • for at kunne gøre brug af de store elevers praktiske hjælp til de små ved visse lejligheder i løbet af året således, at aktiviteten foregår betryggende og så problemfrit som muligt til glæde for alle.

Klasselærerne for de 2 klasser aftaler løbende samvær året igennem. Det kan bestå i

  • fælles hygge med f.eks. spil, lege, juleklip eller bagning

  • højtlæsning hvor den store elev læser for den lille og omvendt

  • følgeskab ved juletræsafhentning og skøjtetur

  • madlavning over bål

  • fælles spisning, f.eks. sommerferiefrokost

Det pædagogiske ordning mellem de store og små elever fortsætter, indtil de store elever forlader skolen.

 

Legepatrulje

For at udbrede kendskabet til gode fællesaktiviteter og for at understøtte de gode relationer mellem store og små danner vi hvert år en legepatruljegruppe på 8-10 elever fra 6.-9.kl.

Patrulje-eleverne har på skift til opgave at skabe liv og god aktivitet i 10-pausen fra  påskeferie til efterårsferie.

Legepatruljen ”uddannes” af en idrætslærer, hvormed de er parat til opgaven og fuld af gode ideer til aktivitet.

Det er helt frivilligt for skolens børn at deltage i legene, men har man lyst til en god fælles-aktivitet, skal man holde sig til når legepatruljen rykker ud.

 

Fagdage

8-10 gange om året har vi dage, hvor vi arbejder en hel dag med det samme fag. Det er dage, hvor der er tid til fordybelse i de enkelte fag.

Målet med dagene er at styrke fagligheden i alle fag – men også for at tilgodese de "små" fag.

Vi lægger ofte flere fagdage lige efter hinanden, så vi kan arbejde med større projekter - evt. lade to fag supplere hinanden og arbejde tværfagligt. 

Dagene lægger op til, at undervisningen fokuseres omkring fagaktiviteter, der kræver god tid. Undervisningen vil ofte organiseres således, at man "kommer ud af bøgerne" og anvender sin viden funktionelt.

En fagdag, der ikke er brudt op i lektioner, giver mulighed for besøg ud af huset, giver tid til kreativitet, fordybelse og indsigt.

Fagdagene lægges ind i årsplanen på rullende dage, og hvem der læser dagene, fastsættes på en oversigt ved skolestart.

 

Årets faste traditioner

Der er mange traditioner på Lyngbjerggårdskolen.

Traditionerne er opstået undervejs som følge af, at noget er lykkedes super godt, og at aktiviteten i høj grad understøtter skolens værdier.

Traditionerne har stor betydning for såvel elever som voksne. Det er en vigtig del af hele kulturen, som gør det trygt, sjovt og hyggeligt at være en del af skolens hverdag.

Skolefest: Hvert år i oktober afholdes der skolefest for alle på skolen

Skolekomedie: 6.klasse laver hvert år skolekomedie for de andre klasser. De øver i to uger og viser forestillingen for forældre og for elever.

Motionsdag: Hvert år inden efterårsferien deltager hele skolen i skolernes motionsløb.

Juletræstur: Hvert år i slutningen af november henter vi årets 3 juletræer hjem til skolen. Der hygges med bål, kakao og juleløb, inden træerne bæres hjem. ” Vi bærer julen hjem til skolen.”

Julelørdag: Hvert år sidste lørdag i november er der skoledag for alle. Her sørger vi i fællesskab på juleværksteder for at gøre skolen klar til julemåneden. Forældre er meget velkomne.

Luciakoncert/gudstjeneste: Den 13.december opfører 3.klasse Luciaoptog med julekoncert til morgensamlingen.  Søndagen inden afholder 3.klasse desuden Luciakoncert og gudstjeneste i Godthåb Kirke.

Skøjtetur: Midt i december tager hele skolen på skøjtetur i Gigantium. Små og store hygger sig på isen i 2 timer, og der nydes en kop kakao, når benene trænger til et lille hvil. Traditionen er sådan, at mange forældre benytter sig af chancen til at nyde en glad dag på isen sammen med os alle.

Krybbespil/julespil: 4.klasse opfører krybbespil eller julespil i Godthåb Kirke på sidste skoledag før juleferien. Aftenen før viser de stykket i Godthåb Kirke eller på skolen for forældre og andre interesserede.

Juleafslutning: Dagen før juleferien er helt speciel. Først er der krybbespil/julespil i Godthåb Kirke, så er der hygge i klasserne, og som afslutning på dagen er der fællessang om juletræet i aulaen. Klasserne strømmer fra klasselokalerne i lange kæder, mens de synger den kendte jule sang ”Nu er det jul igen”. Alle samles omkring det store juletræ, og der afsynges 4 populære og ganske bestemte julesange. Alle synger meget højt og står med hinanden om skuldrene. Julehyggen ”driver ned ad væggene”, og så er det jul.

100 dages fest i bh.kl.: Når børnehaveklassen har gået i skole i 100 dage, markeres dagen med en lille fest i børnehaveklassen

Fastelavn: Alle elever (i festlig udklædning)  slår katten af tønden fastelavnsmandag.

Sidste skoledag for 9.kl.: 9.klasse underholder med godmodige og søde indslag på deres sidste skoledag. Der bliver sagt farvel til såvel elever som personaler på en sød og sjov måde

Dimissionsaften: Der afholdes højtidelig og festlig dimissionsaften for afgangsklassen onsdag inden sommerferien.

Sommerfest: Der afholdes sommerfest for alle elever, forældre og personale i den sidste uge inden sommerferien. Der er normalt omkring 300 personer med til festen

Sommerafslutning: Den sidste dag før sommerferien starter med udvidet morgensamling -ofte med korsang og fejring af sommerferiens fødselarer. Herefter hygge i klasserne og sjove aktiviteter. Til sidst er der fællessang i aulaen. Stemningen er i top, mens der synges 4 traditionelle sange. Her står eleverne med hinanden om skuldreren og synger kraftigt med. Så er der sommer!!!

 

Fortælling

En gang ugentligt har vi fortælling på skolen. Historiefortælling er en tradition, en følelse, en oplevelse. Lærerne fortæller på skift. Det sker

  • for at skabe fælles oplevelser med stor intensitet, sanselighed og nærvær

  • for at skærpe børnenes interesse for sprogets muligheder og derved få læselyst.

  • for at bevidstgøre det narrative: at fortællingen indeholder en begyndelse, en midte og en slutning.

  • for at formidle sagn, eventyr, fabler, historie og andet

  • for at vi kan spejle os i fortællinger og herigennem lære os selv at kende, når vi konfronteres med liv og død, had og kærlighed, magt og afmagt, ondt og godt.

Vi prioriterer den mundtlige fortælling, altså fortælling uden bog. Alle har sikkert oplevet, at det er muligt at tænke på andre ting såsom indkøb, madlavning og andre gøremål, mens man læser op fra en bog. Men det mærker børnene straks! De reagerer med uro og siger, at bogen er kedelig. Helt anderledes er det, når børn lytter til mundtlig fortælling. Fortælleren er tvunget til at være 100% koncentreret og til stede i sin egen historie. Der opstår stor intensitet, sanselighed og nærvær, og man kan hele tiden holde øjenkontakt med de børn, man fortæller for.

Afviklingen af fortælling sker således, at vi hver anden torsdag ikke har morgensang, men i stedet afvikler fortælling i 20 min. Dvs. at eleverne ca. har 18 fortælle-gange pr. år, hvor de i løbet af årene kommer omkring bl.a. Nordisk mytologi, kendte danskere, danmarks historie, sjove fortællinger, personlige oplevelser osv. osv.

Klasseinddelingen for året er: 0-2 kl. - 3-4 kl. - 5-6 kl. - 7-8 kl.
    
 
Projektarbejde

Hvert klassetrin har 1 projektuge om året. I 0. – 7. klasse arbejder eleverne primært i dansktimerne med projektet. I 8. og 9. klasse arbejder klassen fra 8,00 – 14,00 fra mandag til fredag.

I mange klasser har eleverne en aften med projektfremlæggelse for deres forældre.

At arbejde projektorienteret er vigtigt, fordi det er en arbejdsform, der lægger op til, at eleverne finder forklaringer, tager stilling og finder løsninger på problemer. I projektarbejde skal man ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre i forvejen har fundet svar på. I et projekt skal man finde sin egen løsning.

I projektuger arbejder vi tværfagligt, og læreren fungerer som vejleder.

På Lyngbjerggårdskolen har vi udarbejdet en progressionsplan for indlæringen af de mange kompetencer, der indgår i projektarbejdsformen. Vi uddanner derfor løbende eleverne i denne arbejdsform op gennem klassetrinene hvilket gør, at de er klar til at mestre den store projektopgave i 9. klasse.

 

Dukseordning

I vores bestræbelser på at gøre eleverne medarsvarlige for eget undervisningsmiljø, stiller vi eleverne den opgave at hjælpe med den daglige rengøring af klasselokalet.

Eleverne skal på skift og i grupper klargøre lokalet efter endt skolegang, så lokalet er rent og klart til næste dags undervisning.

Rengøringen sker ud fra en oversigt, der hænger på klassen. Dukseopgaverne er primært at aftørre gulvet samt at afvaske borde og større flader herunder tavlen. Desuden skal skraldespandene tømmes.

Klasserne udarbejder selv deres dukseplan. Planen hænger i klassen så eleverne selv kan orientere sig om, hvornår de er duks.

 

EDB-undervisning

For at understøtte fagindlæringen har vi indlagt EDB-undervisning på 4. og 6. klassetrin. Til undervisningen har vi udarbejdet en fast læseplan, som præsenterer eleverne for en bred vifte af computerens muligheder. Formålet med undervisningen er at give eleverne en handlekompetence, som gør eleverne kompetent, til at kunne anvende computeren som et hjælpemiddel i det daglige skolearbejde. Begge klassetrin afsluttes med en evaluering og en udlevering af et pc-kørerkort.

 

Udendørs idrætsundervisning

Skolens idrætsundervisning følger Fælles Mål som alle skolens øvrige fag, men da skolen ikke har nogen idrætshal, foregår undervisningen primært udendørs. Dog har vi i vinterperioden adgang til en lille idrætssal, som også bruges i undervisnings-øjemed.

Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder samt tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.

På skolen ønsker vi desuden at skabe et godt idrætsmiljø, hvor glæde og lyst ligger til grund for elevernes deltagelse og engagement. Endvidere ønsker vi at motivere til et sundt og aktivt liv.

Da idrætsundervisningen for det meste afvikles udendørs, betyder det, at vores idrætstimer også rummer gode lege i høj sne og sjove spil i silende regnvejr. Vejret til trods er der altid fokus på den gode stemning, hvilket er medvirkende til at eleverne generelt er meget aktive i faget. Idrætstimer er derfor timer med røde kinder, og også med store smil på læben.

For at komme hele vejen rundt om fagområdet afvikler vi også teoretiske idrætstimer, hvor målet er at give eleverne indsigt og erfaringer omkring krop og sundhed.

 

Motionsdag

Skolen har valgt at deltage i skolernes motionsdag, der altid ligger om fredagen inden efterårsferien. Dagen afvikles som et motionsløb, hvor eleverne skal gennemløbe forskellige ruter afstemt efter alder. Ruterne er 3, 5 og 10 km. Ofte har elever på eget initiativ ønsket at løbe halvmarathon, hvilket de har fået lov til.

Skolen har valgt at bakke op om dagen, da skolen har stor fokus på kost og motion og på børns sunde udvikling.

Dagen afvikles meget traditionelt og med samme programpunkter år for år, idet mange af skolens elever ser frem til dagen og til en løbetur sammen med andre og kamp mod egen tid fra tidligere år.

 

Undervisningsmiljøvurdering og ”miljø-bearbejdning”

Hvert skoleår udarbejder skolen en undervisningsmiljøvurdering blandt skolens elever, der lever op til lovens krav for området.

På skolen er det fast procedure, at det er 5. klassetrin, der har til opgave at foretage undersøgelsen og at fremvise undersøgelsens resultater for skolens øvrige elever. Desuden har klassen til opgave at arbejde med området og at udarbejde ideer og handleplaner for, hvorledes undervisningsmiljøet kan kvalificeres.

Formålet med UMV-arbejdet er:

  • At bevidstgøre børnene om deres rettigheder og arbejdsmiljø

  • At lære børnene, hvordan man selv kan hjælpe til med at forbedre hverdagen

  • At lære børnene gennem praksis, hvordan demokrati fungerer

Arbejdet forløber over 2 dage og planlægges af skolens sikkerhedsrepræsentant i samarbejde med klasselæreren.

 

Storlejre og klasseture

Hver andet år er hele skolen på storlejre, og hver andet år er alle klasser på klasseture. Det sker

  • for at styrke samhørighedsfølelsen og fællesskabet

  • for at styrke det sociale og forståelsen for hinanden under andre og nye rammer end de vanlige

  • for at styrke ansvarligheden, da det er nødvendigt, at alle bidrager til det fælles bedste både praktisk og socialt

  • for at have mulighed for helt ekstraordinære faglige forløb

Hvad storlejrene angår er bh.kl., 1. og 2. klasse på lejrtur sammen med to overnatninger. 3., 4., 5. og 6. klasse er på lejrtur sammen med fire overnatninger. Ligeledes er 7. og 8.kl. Alle lejrture foregår enten i forsommeren eller i tiden efter sommerferien.

Hvad angår klasseture tager klassen afsted på tur med 2 lærere til et velegnet sted i nærområdet. Det er læreren der planlægger turen, men det vil ofte være naturligt at inddrage forældregruppen i forbindelse med afviklingen.

 

Skolerejser

I løbet af børnenes skoletid vil eleverne komme på 3 skolerejser af en uges varighed. Disse rejser har til mål at styrke elevernes fælleskab og og især også fagligheden. Vi tror på at fagligheden opfattes anderledes og også styrkes i en undervisningssituation, hvor man møder og oplever historien og kulturen face to face og med brug af alle sanser.

De 3 ugerejser er følgende:

5. klasse tur: på 5. klassetrin tager eleverne på tur et velegnet sted i norden.  Fagmålene er her at styrke klassefællesskabet og fagligheden i udvalgte fag. Det faglige formål for turen besluttes af de faglærere, der skal med på turen. Klassens lærere fremlægger evt. muligheder for forældrene, hvorefter forældre og lærere bliver enige om, hvor turen går hen.

Sprogrejse med fokus på engelsk på 8. eller 9. klassetrin: eleverne tager på sprogrejse af en uges varighed til et engelsktalende land. Rejsens mål er at få indtryk af landets historie, kultur og hverdagsliv og at udvikle sproget ved at høre og at praktisere engelsk som fremmedsprog i en virkelighedsnær sammenhæng. Rejserne gennemføres i relation til undervisningen i fagområdet, hvormed aktiviteter og oplevelser i turens program kan indgå i afgangsprøvens pensum. Det er den ansvarshavende lærergruppe udvælger rejsemålet ud fra en faglig sammenhæng.

Sprogrejse med fokus på tysk på 8. eller 9. klassetrin: eleverne tager på sprogrejse af en uges varighed til Tyskland. Rejsens mål er at få indtryk af landets historie, kultur og hverdagsliv og at udvikle sproget ved at høre og at praktisere tysk som fremmedsprog i en virkelighedsnær sammenhæng. Rejserne gennemføres i relation til undervisningen i fagområdet, hvormed aktiviteter og oplevelser i turens program kan indgå i afgangsprøvens pensum. Det er den ansvarshavende lærergruppe, der udvælger rejsemålet ud fra en faglig sammenhæng.