Sundhedspleje på Lyngbjerggårdskolen

Lyngbjerggårdskolens Sundhedsplejerske hedder Lene Bjerregaard. Hun er at træffe på skolen om mandagen. 

Lene kan kontaktes på tlf.: 2520 0209 eller på mail: [email protected]

Servicetilbud i skolesundhedsplejen skoleåret 2016-2017:

Sundhedsområdet for børn & unge tilbyder en sundhedsfremmende og forebyggende indsats målrettet skoleelevers sundhed, sygdom og trivsel. Tilbuddet tilrettelægges på individ, gruppe eller klasseniveau tilpasset det enkelte barns, den unges og families behov.

Det gennemføres af kommunens sundhedsplejersker og børn og unge-læge og tilrettelægges i samarbejde med skolens klasselærere. Der er tilknyttet en fast sundhedsplejerske til den enkelte skole.

Forældre inviteres til at deltage i de yngste klassetrin. Forældre inddrages altid, hvis sundhedsplejersken eller lægen finder specifikke sundheds- eller trivselsproblemer hos deres barn. Sundhedsplejersken kommunikerer med hjem og skole via SkoleIntra og Sundhedsvejen.dk. Via SkoleIntra kan elever og forældre se hvornår sundhedsplejersken træffes på skolen og indgå aftaler med hende.

Sundhedsplejerskerne og børn og unge-læge lægen har notatpligt og fører samme sundhedsjournal. Alle sundhedsplejersker arbejder i teams og refererer til leder af sundhedsområdet for børn & unge.

Sundhedstilbuddet til alle elever i 0 – 9 klasse tilrettelægges således:

O. klasse:
Individuel indskolingsundersøgelse og sundhedssamtale sammen med forældre. Indskolingen indeholder sansemotoriske screening, syns- og høreprøve, højde og vægt måling. Sundhedsplejersken orienterer på forældremøde ved skolestart om sundhedstilbuddet gennem hele skoleforløbet, og giver et kort oplæg om sund skolestart.

1. klasse:
Sundhedsplejersken tilbyder en sundhedspædagogisk aktivitet (fokus på krop, kost, søvn og hvile) på klassen i samarbejde med klasselærer. Alle børn vejes og måles.

3. klasse:
Sundhedsplejersken tilbyder individuel sundhedssamtale sammen med forældre. Børn vejes og måles.

5.klasse:

Sundhedsplejersken tilbyder pubertetsundervisning i gruppe eller på klassen. Alle børn vejes og måles.

5. eller 6 klasse:
Sundhedsplejersken tilbyder oplæg vedr. pubertet på forældremøde.

7. klasse:
Sundhedsplejersken tilbyder sundhedssamtale individuelt eller i gruppe. Allen børn får foretaget synsprøve samt højde og vægtmåling. Samlet sundheds- og helbredsmæssig vurdering.

7. eller 8. klasse:
Sundhedsplejersken tilbyder seksualundervisning i gruppe eller på klassen.

9. klasse:
Individuel udskolingsundersøgelse & samtale (evt. farvesynstest ved særligt erhvervsvalg og/eller andre screeninger). Dette varetages af børn- og unge læge/sundhedsplejerske fra Sund Ung Teamet i SUN.

Efter behov tilbydes ekstra indsats med opfølgning på sundheds- eller helbredsmæssige forhold. Der henvises evt. til egen læge, øjen- eller ørelæge, socialrådgiver eller andre i samarbejde med hjemmet.

Elever i Special- og Modtageklasser modtager et efter behov afpasset aldersmæssigt tilbud.

Elever, forældre eller lærer kan altid henvende sig i sundhedsplejerskernes åbne konsultation.

Sundhedsplejersken indgår som fast medlem af skolens Trivselsforum & SSP samarbejde.