Skolen fra A-Z

Hermed en masse praktiske informationer om vores skole noteret i alfabetisk orden. Det er altså et opslagsværk, som kan være til nytte i mange situationer. Alt er dog ikke omtalt, så tøv ikke med at kontakte skolen, hvis der er noget du mangler oplysninger om.

 

Arbejdsdage

Til de mange praktiske gøremål holdes der to årlige arbejdsdage, hvor forældrene under hyggelige former hjælper hinanden med at forbedre og vedligeholde skolen og skolens udenoms-areal. Hver familie er forpligtet til at møde op til den ene arbejdsdag. Hvilken kan ses i den blå skolefolder, som hvert skoleår uddeles til alle familier.

Dagen starter kl. 9 og slutter ca. kl. 14.30. Skolen giver på dagen frokost, formiddagskaffe og eftermiddagskaffe til alle. Der er mødepligt til dagen, og kan man ikke deltage, forsøger man selv at bytte med en anden.

 

Befordringsgodtgørelse

Forældrene skal selv sørge for transporten til og fra skole.

Man kan dog få et lille tilskud til udgiften, hvis man har over en bestemt afstand til skole. Man får et kontant beløb, som er det samme uanset, hvordan man kommer frem og tilbage.

Skema til befordringstilskud fås på kontoret og skal være indleveret senest d. 15/9 i skoleåret, for at man kan få del i tilskuddet.

 

Skolens elever kan søge om buskort, såfremt følgende afstandsbestemmelser er opfyldt:

                      0.-3.              klasse          2,6-12,5 km

                      4.-6.              klasse          6,1-16,0 km

                      7.-9.              klasse          7,1-16,0 km

Det er ikke muligt at få udstedt et buskort af skolen.

Ud over dette dette tilskud der det ikke muligt at få yderligere tilskud.

De er i de seneste år skåret ret kraftigt i bevillingerne. Det af Undervisningsministeriet fastsatte beløb til befordring af elever i de private skoler svarer desværre ikke til de faktiske udgifter eller behov.

Der er derfor indført en ordning, hvor det er skolen, der årligt tildeles et beløb efter antal befordringsberettigede elever. Skolen skal så fordele dette beløb til alle ansøgere, der lever op til afstandskriterierne.

 

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter samt 3 suppleanter. Disse udgør sammen med skolens ledelse og skolens tillidsrepræsentant bestyrelsen.

Da Lyngbjerggårdskolen er en friskole, er bestyrelsen skolens øverste myndighed. Bestyrelsen er dog forpligtet på at danne skole indenfor Friskoleloven.

Inden for Friskoleloven har bestyrelsen rige muligheder for at sætte sit præg på, hvordan skolen skal udvikle sig og bruge sine midler. Det er derfor et meningsfuldt hverv at være medlem at bestyrelsen.

På Lyngbjerggårdskolen har vi en aktiv bestyrelse, hvor der tages mange beslutninger af vital betydning for skolen. Dette sker i et særdeles godt samarbejde med skolens ledelse og personale.

Bestyrelsen har det overordnede økonomiske ansvar og er ansvarlig overfor undervisningsministeriet. Derfor er budgetlægning og budget-opfølgning en vigtig del af bestyrelsens arbejde.

Bestyrelsesarbejdet på Lyngbjerggårdskolen dækker et bredt felt. Der er derfor nedsat forskellige udvalg, som dækker områder som vedligehold, ny-investeringer, ansættelser, økonomi og pædagogisk udvikling og PR.

Da arbejdet i disse udvalg kræver god indsigt i et specifikt emne, er det bestyrelsens styrke, at den oplyser sine principielle holdninger til udvalgene, efter hvilke udvalgene så loyalt arbejder. Dvs. at udvalgene har stor kompetence.

Navnene på bestyrelsens medlemmer vil altid stå i skolens blå folder. Der er valg til bestyrelsen på skolens generalforsamling i april måned.

Det at være forældre på en friskole er et valg. Det danske folkeskolesystem rummer, trods diskussioner om det modsatte, mange særdeles gode og fornuftige muligheder. En indmeldelse i en friskole er et bevidst valg, og dette bevidste valg må være baseret på, at man ønsker at benytte et alternativ til folkeskolen.

For at friskolen kan udvikle sig og være rigtigt godt alternativ, er det en forudsætning, at forældrene løbende engagere sig og herved er med-skabere af den gode skoledag. Bl.a. ved at hjælpe til, hvor der er behov, og ved at involvere sig og give sin mening til kende. Således, og kun således, kan friskolen udvikle sig og bibeholde den dynamik, som netop er så kendetegnende for danske friskoler.

 

Bogbus og mini biblioteket

Skolen har kun selv et meget lille bibliotek. Vi samarbejder derfor med Bogbussen, som kommer til Godthåb to gange ugentlig, hvoraf den ene gang (fredag) er med holdeplads her på skolens p-plads. Eleverne skal derfor hver have et lånerkort. Lånebetingelserne er som ved almindelige lån på andre biblioteker. Ud over denne service hjælper biblioteket ofte med klassesæt f.eks. til læsekurser og emnearbejder. Eleverne kan låne og aflevere bøger om fredagen.

 

Blå folder

Ved skoleårets start får alle hjem et eksemplar af Den blå folder. Folderen indeholder en masse information om skoleåret. Herunder klasselister, årsplan, ferieplan, personaleoversigt, rengøringsvejledning, rengøringsplan m. m. Det forventes at alle hjem orienterer sig i folderen, så man er forberedt på skoleåret. Endvidere er den god at have liggende til nyttige opslag.

For at folderen er så opdateret som muligt, er det vigtigt, at eventuelle flytninger, nye telefonnumre eller navneændring meddeles til kontoret. Den blå folder opdateres jævnligt på Skole Intra.

 

Bod

Vi har skolebod i 10-pausen fra kl. 9.55-10.10. Her sælges frugt, drikkevarer og brød.

Prisliste kan ses på skolens hjemmeside.

For at handle i Boden, skal man benytte et købekort, som købes på kontoret til kr. 50,-.

Kortet kan købes om morgenen og i starten af 10-pausen. Det er ikke muligt at anvende kontanter i Boden. Om fredagen sælges ofte pølsebrød eller lignende.

 

Bøger, materialer og egne hjælpemidler

Skolen udleverer bøger til alle elever.

Alle bøger, der ikke er engangsbøger, skal ved skolestart pakkes ind med et solidt omslag samt forsynes med navn og klassebetegnelse.

Bøgerne er til låns og skal skånes mest muligt. Man må ikke skrive i bøgerne, og hvis bøgerne ikke afleveres i ordentlig stand, kan man blive erstatningspligtig.

Hæfter og papir samt materialer i sløjd, billedkunst, hjemkundskab og håndarbejde leveres af skolen.

Skolen forventer at eleven altid selv har styr på sin værktøjskasse – penalhuset. Dette betyder, at der hver dag medbringes et passende antal blyanter, viskelæder, lineal, saks og limstift. Desuden lommeregner fra 5. klasse, vinkelmåler og passer fra 4. klasse. I de små klasser medbringes der desuden farver eller tusser.

Ud over bøgerne er der visse hjælpemidler, som eleverne selv skal sørge for at medbringe på forskellige alderstrin:

  • Elever fra 4.klasse skal medbringe en vinkelmåler og en passer
  • Elever fra 5. klasse skal medbringe en lommeregner (Texas Ti30 anbefales- kan købes billigt på kontoret)
  • Elever fra 6. klasse får adgang til digitale ordbøger til engelsk og dansk retskrivning. De skal medbringe en bærbar computer til undervisningen

 

Duksearbejde

Hver enkelt elev rydder selvfølgelig op efter sig selv. Derudover sørger eleverne på skift for den daglige rengøring i klassen, hvor de fejer gulvet, tørrer borde og tavle af samt tømmer affaldsspanden. Om fredagen er duksearbejdet lidt mere omfattende end de andre dage, idet der skal gøres klar til forældrene kommer i weekenden. Garderoberne skal f.eks tømmes og skraldespandene rengøres.

For at fremme at vores skole forbliver ren, har vi lavet en ”smiley-ordning”. Hver uge giver vores serviceassistent en vurdering af duksearbejdet med en smiley (sur—almindelig—glad—krone smiley). Disse bliver så sat op på køkkengangen. 2 gange i løbet af skoleåret præmieres den bedste dukseklasse.

 

Ekstra frihed

Vi ser vores skoletilbud som en samlet pakke, hvor det forventes, at man deltager i alle aktiviteter. Fritagelse fra skolelørdage, julearrangementer, idræt, svømning m. m. af religiøse, holdnings-mæssige eller lignende årsager betragtes derfor ikke som acceptabel, med mindre andet er aftalt.

Tilladelse til ekstra frihed aftales på følgende måde:

  • Ved enkelt timer søges fri hos kl. læreren
  • Ved 1 dag søges fri hos kl. læreren
  • Ved mere end 1 dag søges fri hos skolelederen

Forældrene anmodes om ikke at bede børnene fri, hvis ikke særlige forhold taler for det.

 

Elevfotografering

Hvert år kommer fotografen på besøg på skolen for at fotografere eleverne.

Alle får hver gang taget et portræt billede. Billedet bliver brugt til at lave en samlet billedopsætning med alle klassens elever. Dette billede udgør klassebilledet.. Man kan selv vælge, om man vil købe billedet af ens barn og/eller klassebilledet. Desuden om man vil have dem i farve eller sort/hvid.

 

Elevsamtaler

Der holdes elevsamtaler to gange årligt. Hver enkelt elev har her en samtale med klasselæreren ud fra et spørgeskema, som udfyldes i fællesskab med forældrene. Nogle klasser besvaret i stedet for skemaet et IT.program kaldet Klassetrivsel. På mødet snakkes trivsel, mål for fremtiden og fagligt standpunkt. Spørgsmålene er udarbejdet ud fra skolens 6 fede værdier. På denne måde lærer eleven at sætte mål for fremtiden samt at vurdere sin egen trivsel og faglige udbytte. Læreren får et tæt kendskab til den enkelte elev.

I øvrigt er forældrene altid velkomne til at kontakte lærerne på Skole–Intra eller pr. telefon (helst inden kl. 17 eller efter aftale). Man er også velkommen til at deltage i undervisningen.

 

Folkeskolens afgangsprøve

Skolen følger de Fælles Mål udstedt at af undervisningsministeriet og afvikler efter 9. klasse folkeskolens afgangsprøve efter de regler undervisningsministeriet udsteder herfor. Man kan fritages for at aflægge prøve i tysk.

 

Forsikring

Skolen har tegnet forsikringer, der dækker mange forskellige ting. Blandt andet dækkes skader og ulykker, der rammer eleven i forbindelse med undervisning.

Skolens forsikringer dækker ikke elevernes personlige ejendele. Bortkomne ting skal altså dækkes af hjemmets familieforsikring.

Hvis eleven forsætligt eller uagtsomt forvolder skade på skolens bygninger eller inventar, vil der blive fremsendt en regning på reparation eller erstatning. 

Har man en familieforsikring (helst med en børneulykkesforsikring) vil den normalt betale den skade eleven er årsag til. Det gælder både skolens og andre elevers ting, når der er tale om uagtsomhed og som regel også, når skaden er forsætlig.

 

Fortælling

Vi afholder hver anden uge fortælling i alle klasser undtagen 9.kl. Klasserne samles 2 eller 3 klassetrin og får i fælleskab en fortælling. Det kan være om store personligheder, oplevelser, og store taler. Det kan også være eventyr, fortællinger om de nordiske guder, en roman eller heltesagn fra vores kulturarv. Fortællingen varer ca. 20 minutter. Der er ingen morgensamling, de dage, der er fortælling.

Det er skolens holdning, at det levende ord kan noget særligt, og at fortælling er en anderledes og stærkere oplevelse end fx en oplæsning.

Fortællinger er livsbekræftende og bidrager til elevernes almene dannelse. De tilfører eleverne noget værdifuldt. Bl.a. bringes eleverne i en lytte-situation, der motiver til skabelsen af indre billeder, hvormed nye konstruktioner og ny viden opstår.

 

Forældre-Intra

Skolen og skolens forældre kommunikerer med hinanden via systemet Forældre-Intra. Heri sendes beskeder til hinanden, og her finder man information om de klasser, hvori man har børn. Man kan komme på ForældreIntra øverst på skolens hjemmeside.

Det forventes, at man tjekker siden mindst en gang pr. uge, idet der jævnligt lægges informationer ud, som kan være vigtige at være bevidst om- altid ugebrev fredage.

Skolens kontor vil altid gerne hjælpe med vejledning i brugen af ForældreIntra, og det er også kontoret, der står for vedligehold af hele SkoleIntrasystemet.

 

Forældremøder og Den gode klasse

Der afholdes 2 forældremøder i alle klasser hvert skoleår. På møderne informerer lærerne om årsplanerne for klassen og aktuelle emner fremlægges og debatteres.

I børnehaveklassen introduceres forældregruppen for” Den gode klasse”. Den gode klasse er et dialogmøde, hvor klassens forældre på egen hånd og ud fra en bestemt mødeform drøfter forskellige problemstillinger i relation til aldersgruppen. Den gode klasse afvikles af forældrerådet i årene frem, og er et rigtig godt ”værktøj” til at skabe et godt fællesskab både i og omkring klassen. Nærmere information findes på ForældreIntra.

 

Friskole – hvad betyder det egentlig?

Lyngbjerggårdskolen har valgt at være en Friskole. Det betyder i praksis, at skolen har meldt sig ind i Friskoleforeningen, idet man værdsætter friskoleverdenens tanker og værdier, og ser disse som essentielle i forhold til at skabe en god skole med et godt og givende fælleskab.

Friskoleverdenens værdier kommer bl.a. til udtryk på skolen gennem et stort og forventet forældreengagement, morgensamling, gode fællesoplevelser, lejrture og rejser, brug af det levende ord og fortælling samt inddragelse og videreudvikling gennem dialog. Den daglige samværsform er præget at gode og tætte relationer.

Som friskole er man underlagt Friskoleloven. Loven sætter mange rammer i forhold til at danne skole, men tilbyder også en frihed til selv at beslutte, hvorledes skolen skal prioritere og fungere i praksis. Herunder hvorledes man ønsker at udvikle sig. Denne frihed benytter skolen sig meget af. Skolen går ikke bare i andres fodspor, men udvikler sig helst i forhold til, hvad der passer til skolens værdier, og hvad der opleves som meningsfyldt og gunstig for eleverne. Skolens dagligdag kan derfor ikke sammenlignes helt med folkeskolens.

Som friskole har vi bevidst valgt at følge folkeskolens Fælles mål og at føre eleverne op til grundskolens afgangsprøver.

 

Generalforsamling

Skolens øverste myndighed er generalforsamlingen, hvor skolens bestyrelse, der består af syv medlemmer og tre suppleanter, vælges. Deltagere i generalforsamlingen er forældre til børn på skolen og andre interesserede voksne, der er medlem af skolekredsen. Der vælges bestyrelsesmedlemmer, fra såvel forældrekredsen som fra skolekredsen. Der er mulighed for indsendelse af forslag til generalforsamlingen, for dermed at få et emne diskuteret og vedtaget/forkastet.

Forældrene kan også på generalforsamlingen give udtryk for sine meninger og på den måde være med til at præge bestyrelsens arbejde. Efterfølgende afstemning til bestyrelsesvalget sikrer naturligvis også demokratiet.

Generalforsamlingen afholdes hvert år i april måned i skolens aula. Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 1. marts. Det reviderede regnskab er til gennemsyn 14 dage før generalforsamlingen, for interesserede.

 

Glemte sager

Der glemmes mange ting i løbet af et skoleår. Især halstørklæder, vanter, gymnastiktøj, håndklæder m.v.. De glemte effekter bliver gemt i grå glemmekasser i de forskellige afdelinger.

Ure, smykker, penge, nøgler m.v. udleveres fra kontoret. Vi opfordrer til, i så vid udstrækning som muligt, at mærke tingene med navn.

I de store ferier fjernes de glemte sager og foræres til velgørende formål.

Husk derfor, med jævne mellemrum, at tjekke for evt. glemte effekter. Der annonceres i ugebrevet, når glemmekasserne ”tømmes”.

 

 Idræt

Da skolen kun har begrænsede muligheder for at være inde i idrætsundervisningen, foregår alt idræt i store dele af året udenfor. Det er derfor vigtigt at have tøj med, der passer godt til årstiden.

Tasken til idræt kan f.eks. indeholde følgende: shorts, T-shirts, kondisko, støvler (hvis vejret er dårligt), trøje, træningsbukser, strømper og håndklæde. Evt. badetøfler eller plastpose for at undgå problemer med fodvorter.

Efter omklædning tjekker vi selvfølgelig omklædningsrummene for glemte ting, men hvis det alligevel går galt, og eleverne glemmer noget tøj, så husk at kigge i skolens store glemmekasser, der står i ved klasserne.

Ved forglemmelse af idrætstøj

Hvis en elev har glemt sit tøj hjemmefra, kan eleven låne tøj i skolens samling. Er der ikke noget, der passer, deltager eleven ikke i undervisningen, men eleven skal blive og høre med i timens oplæg og herefter kigge på, hvad de andre laver. Grunden hertil er, at idræt - som alle andre fag - har et pensum, der skal læres, og som man evalueres i, hvis faget udtrækkes til prøvefag i 9.kl. Der kan derfor ikke gives tilladelse til at gå hjem fra idræt, hvis man har  glemt sit tøj.

Omklædning og bad

Omklædning og bad gennemføres normalt i alle idrætstimer. Piger og drenge har hver deres omklædningsrum og bader på skift i baderummet.

Er en elev rask nok til at dyrke idræt, kan eleven også bade. Hvis en elev f.eks er forkølet, er det ekstra vigtigt at gå i bad efter idrætsudøvelse for at få tempereret kroppen. Eventuelt kan eleven undgå at få vand i hår og ører ved at bruge badehætte eller ved at holde hovedet uden for bruseren.

Har eleven fodvorter, er det vigtigt at eleven pakker foden ind. Dette kan gøres meget enkelt vha. en plasticpose, som eleven har på foden under badet.

Fritagelse for idræt

Eleverne kan fritages helt eller delvis for at deltage i idrætsundervisningens fysiske del, hvis helbredsmæssige grunde gør det nødvendigt. Fritagelse fra idræt kan ske ved en skriftlig besked til idrætslæreren. Dette skal helst ske via en seddel som afleveres til idrætslæreren ved timestart. Skriver man det på Intra, er det ikke sikkert, at læreren har set det inden timestart.

Da idræt er et prøvefag og et fag på lige fod med andre fag, hvori man skal lære forskellige færdigheder, skal man deltage i undervisningen, selvom man skadet eller er fritaget for den fysiske del.  

For en periode på højst 4 uger kræves der en skriftlig anmodning fra hjemmet med angivelse af fritagelsens årsag, varighed og omfang. For en periode ud over 4 uger skal kontoret have besked herom, og der skal indhentes en lægeattest.  Er hindringen for fysisk aktivitet åbenbart indlysende (f.eks. en brækket arm) er en lægeattest dog ikke nødvendig.

 

Inde-fodtøjs-ordning

Elever og voksne med daglig gang på skolen skifter fra udefodtøj til indefodtøj, når de kommer ind på skolen. Man skifter på ”MÅTTEN”. Dette gøres bl.a. for at lette rengøringen. Gæster kan evt. benytte de beskyttelsesfutter, som er placeret ved indgangene. På denne måde fremstår skolen altid ren og pæn.

 

Indmeldelse

Indmeldelse sker ved aflevering eller tilsending af en indmeldelsesblanket til skolens kontor. Blanketten kan hentes her på skolens hjemmeside. Blanketten findes på skolens hjemmeside under punktet ; Om skolen.

 

Indskud

Lyngbjerggårdskolen er en relativ ny skole, som stadig har brug for ressourcer til ekstra byggeri og nyanskaffelser. Derfor har bestyrelsen besluttet, at hver familie indbetaler et indskud på kr. 3000,-.

Se regler for indskud mv. på indmeldelsesblanketten og på skolens hjemmeside.

Dette indskud tilbagebetales, når familiens sidste barn forlader skolen.

 

Karakterer

Eleverne i 8.— 9. klasse får karakterer i alle fag efter 12 skalaen. Desuden vurderes eleven i relation til skolens øvrige målsætning: ansvarlighed, fællesskab, samarbejde, glæde og kreativitet. Her bruges skalaen: Under middel, middel og over middel (a-b-c). Eleverne får karakterark med hjem to gange i årets løb.

 

Klassebreve

Mindst en gang om måneden er der klassebrev til hver klasse. Her skrives om ting, der vedrører klassen. Det er klasselæreren, der skriver disse breve, men faglærerne orienterer også skriftligt på skift om det pågældende fag, og om hvordan det går i timerne med klassen. Vi forventer, at forældrene holder sig orienterede via disse breve, om hvad der foregår på skolen.

 

Klasseforældreråd

På årets første forældremøde vælges klasseforældreråd. Alle forældreråd har adgang til en digital mappe på Skole Intra med oplysninger og ideer om/til arbejdet. Arbejdet består i at bestyre klassekassen, hjælpe med praktiske gøremål i forbindelse med forældremøder samt at arrangere forskellige udflugter, fællesspisninger og lignende for klassen og dens forældre.

Hvert år afholder bestyrelsen et fælles møde for alle klasseforældreråd, hvor der debatteres relevante emner.

 

Klassekasser

Mange klasser har en klassekasse, hvor de sparer op til rejser, aktiviteter, klassefeste, udflugter og indkøb.

Hovedansvaret for klassekassen ligger hos klasseforældrerådet, der dog kan uddelegere det til en ”bestyrer”. På første forældremøde hvert år aflægges regnskab overfor klassens forældre.

Der laves vedtægter for klassekassen. Disse vedtægter vedtages på fælles forældremøde i klassen. Pengene til klassekassen skaffes bl.a. ved arrangementer eller bod, loppemarked og lignende. Pengene bruges til lejrture, arrangementer samt klassefester og udflugter. Pengene følger oftest klassen. Der laves vedtægter for klassekassen på forældremøde.

Løbende opsparing med direkte kontingentindbetaling fra forældrene kan efter aftale med forældrene også komme på tale.

 

Konfirmationsforberedelse

De elever, der skal konfirmeres går til præst i skoletiden, og efter aftale med præsten foregår det på onsdage. Konfirmationsforberedelsen sker på 7. klassetrin. Konfirmationen foregår altid på St. Bededag.

 

 Lejrskoleture og klasseture mv.

Lyngbjerggårdskolen har mange lejrture. Vi tror på at fællesskab, glæde og samarbejde styrkes meget på lejrture.  Vi tror på, at man ser hinanden i en større helhed, når man har oplevelser, der adskiller sig fra dagligdagen på skolen.

Derfor har vi :

Storlejre: Hvert 2. år tager skolen på storlejr i 3 grupper. Den er af fire/tre dages varighed. Grupperne er BH.kl.-2.kl., 3.-6. og 7.-8. kl. Det meste af personalet er med på turene.

9. kl. er på fysisk tur på samme tidspunkt som storlejrene for 3. - 8. kl.

De små er på storlejr i det sene forår og de andre klasser er på sted i det tidlige efterår.

Klasseture: Hvert 2. år skal klasserne på overnatningstur med klassen.

5. klasse tur: På 5. klassetrin kommer eleverne på en lejrskole af fem dages varighed. Turen går ofte til Bornholm, til grænselandet mod Tyskland eller til Norge eller Sverige. Turen finansieres via forældrebetaling og klassekassen.

Sprog ture i 8.-9.kl.: I 8.-9. klasse kommer eleverne på sprogrejse af en uges varighed til henholdsvis et tysk- og engelsktalende land. Det fungerer på den måde, at 8/9 kl samlet tager til Tyskland det ene år og så til England det efterfølgende år. Herved oplever alle elever at komme med på begge ture.

Man skal forvente, at der er egenbetaling til Englands- og Tysklandsturen. Skolens yder et tilskud pr. elev samt betaler lærerens deltagelse i turen.

 

Lus

Desværre observeres der jævnligt lus blandt skolens elever.

Mange lus er blevet resistente overfor luseshampoo i løbet af den senere tid. Det betyder, at det kan være besværligt at komme kravlet til livs hos den enkelte, og dermed er der stor risiko for at flere fra klassen også får lus. Derfor vil vi fra skolens side jævnligt opfordre forældrene til at kæmme deres børn i weekenden. Skolen er nemlig garanteret lusefri om mandagen, da lusene ikke kan overleve uden næring fra mennesker.

Den mest effektive måde at kæmme på er, at gøre håret vådt og herefter gnide det ind i balsam. Lusene bliver sløve og kammen glider lettere igennem håret. Det tager tid, hvis man skal hele håret igennem. Derfor er det også meget irriterende, hvis andre i klassen ikke er blevet kæmmet, så man får lus på ny. Altså en kraftig opfordring til at kæmme sit barn, hvis der gøres opmærksom på, at der er lus i klassen.

 

Mobiltelefoner

Mobiltelefoni mv. kan virke meget forstyrrende for undervisningen og kan misbruges til mobning o.l. Desuden er det skolens holdning, at skoletiden skal bruges til fordybelse i skolearbejdet og nærvær med de andre elever og klassernes lærere. Af den grund er mobiltelefoni og anden brug af mobiltelefon ikke lovligt på skolen hverken i timerne eller i frikvartererne. Telefonerne skal være slukkede og opbevaret i tasken i skoletiden.

Eleverne har altid mulighed for at låne skolens telefon for at ringe eller – efter tilladelse -at ringe fra deres mobil fra kontoret.

Ligeledes har forældre altid lov til at kontakte skolen, hvis man vil i kontakt med ens barn.

Hvis der er faglige grunde til det, kan læreren inddrage mobilen i undervisningen og dermed dispensere for det normale forbud.

Overtrædelser af mobilreglerne kan medføre at eleven skal aflevere sin mobil om morgenen og hente den efter endt skoletid i en periode.

 

Morgensamling

Hver dag på Lyngbjerggårdskolen starter med morgensamling. Der er afsat 10 minutter inden første lektion. Her snakkes der om aktuelle ting. Det kan være dagens fødselar eller orientering om, hvilke specielle ting dagen byder på. Der kan tages ting op, som trænger til at blive drøftet, og endelig kan børnene komme til orde, hvis de har behov for det. Alle nye – såvel voksne som børn- præsenteres, og der tages afsked med de, der ikke længere skal være på skolen.

Klasser, der vil optræde med en sang, dans eller anden underholdning, har mulighed for det. Der er også mulighed for at fortælle om noget, som klassen har arbejder med.

På denne måde holdes alle orienteret om, hvad der sker på skolen og er dermed vidende om det meste.

Til sidst synges der 2 sange.

 

Samværsregler

Når mange mennesker skal færdes sammen, må alle udvise ansvarlighed og gøre sit til for at få tingene til at fungere. Vi forventer derfor, at eleverne udviser god og hensynsfuld optræden over for hinanden og overfor omgivelserne i øvrigt.

For at hjælpe eleverne har skolen lavet et sæt af samværsregler, der fortæller eleverne om, hvad man må og ikke må på skolen. reglerne kan findes under Brugerinformation her på siden. Eleverne er forpligtet på at følge disse regler.

 

Pædagogisk, psykologisk rådgivning

Lyngbjerggårdskolen er tilknyttet Ålborg Kommunes generelle ordning m.h.t. pædagogisk, psykologisk rådgivning- kaldet PPR. Det kan eksempelvis være undersøgelse/vejledning af skolepsykolog, ergoterapeut, læse- eller talepædagog. Forældre orienteres/spørges altid først, før et barn undersøges.

Religion

Lyngbjerggårdskolen bygger på et kristent livssyn. Nogle familier har en religion, der adskiller sig fra den danske folkekirke – og dermed dette grundsyn. Der kan i disse tilfælde være elementer fra dagligdagen i skolen, der kolliderer med den pågældende families religion. Det kan betyde, at man som forældre ønsker, at der tages specielle hensyn til barnets skoleforløb.

Skolen opfordrer kraftigt til, at man som forældre i de tilfælde kontakter skolens ledelse, med henblik på at få en samtale. En fælles drøftelse kan så forhåbentlig resultere i en balance mellem ønskerne og det, der kan lade sig gøre i fællesskabet og indenfor skolens værdigrundlag. Det er altid bedst at drøfte tingene inden de bliver aktuelle, end når der opstår et problem.

  

Rengøring

Det er forældrene, der står for weekend-rengøring om fredagen og hovedrengøring 2 gange årligt. Ordningen bygger på gensidig tillid og fungerer godt.

Den daglige rengøring varetages af skolens rengøringsassistent og elevernes duksearbejde.

Ved skoleårets begyndelse udleveres en rengøringsplan for skoleåret (den Blå folder), hvor hver enkelt familie kan se, hvornår den er sat på til rengøring, og hvad rengøringen omfatter. Er man forhindret bytter man med en anden familie.

Nøglen afhentes i Lyngtotten og afleveres i den grå nøgleboks på væggen ved indgangen til kontorerne. Den må ikke afleveres i postkassen. Yderligere information findes i den Blå folder.

Skolen har investeret i et rengøringssystem, hvortil der ikke skal bruges ret meget vand. På vognene står en anvisning på, hvordan man benytter materialet. Vognene står centralt i forhold til området – i toilet rummet overfor børnehaveklassen samt i baderummet.

Man skal huske at tjekke, at alle døre og vinduer er låst og lukket, inden man forlader skolen.

 

Rygning

Der må ikke ryges på skolens område.

 

Samarbejde

Lyngbjerggårdskolen bygger på samarbejde mellem skole, hjem og elev, idet vi mener, at disse relationer skal være i orden for at eleven kan udvikle sig optimalt.

Et lille barn kan betragtes som en frugtkerne med anlæg for at blive et stort sundt frugttræ. Udviklingen af disse anlæg er afhængig af mange ting.

Kernen udvikles fint, hvis såvel ydre som indre faktorer er i orden. Der skal være sol, næring, regn, gode vindforhold, hjælp i uvejr, sygdomme skal bekæmpes og så videre. Det samme gælder det lille barn. Uden tryghed, næring og varme fra hjemmet og skolen i fællesskab vil barnet blive forvirret og rodløs, og vil derfor ikke kunne fordybe sig i indlæring og udvikle sig optimalt.

På Lyngbjerggårdskolen tænker vi barn frem for systemer, og vi arbejder for et godt og tæt samarbejde ved blandt andet at fastholde et højt informationsniveau mellem hjem og skole.

Specifik viden om den enkelte elev/klasse gives via:

  • To årlige forældresamtaler
  • To årlige elevsamtaler
  • Minimum to årlige klasseforældremøde
  • Månedlige klassebreve

Elevsamtaler holdes 2 gange årligt. Hver enkelt elev har en samtale med klasselæreren ud fra et spørgeskema (eller et IT program), som udfyldes i fællesskab med forældrene.

Vi forventer, at såvel læreren, som familien kontakter hinanden, hvis der er behov for en samtale. På denne måde skal alle gerne have en følelse af, at vi supplerer hinanden til gavn for alle parter - ikke mindst eleven.

 

Skolepenge

Som friskole/privatskole får man hvert år et fast beløb pr. elev fra Undervisningsministeriet. Tilskuddet et beregnet som en procentdel af det gennemsnitlige forbrug pr. elev i folkeskolen (pt. 73%). Herudover skal skolen opkræve betaling på anden vis for at opfylde lovgivningen. Dette gøres ved opkrævning af skolepenge.

Taksten for Skolepenge kan findes under Brugerinformation her på hjemmesiden.

Fripladstilskud til skolepenge/fritidsordning

Man kan søge tilskud til skolepengene/SFO-betaling, hvis ens husstandsindkomst ligger under en bestemt grænse. Ansøgningen udleveres på kontoret og skal afleveres senest den 15. september hvert år. Tilskuddet udbetales omkring juleferien.

Vi opfordrer til, at der tages kontakt til skolelederen, hvis man har spørgsmål ang. Fripladstilskud, eller hvis man har behov for en aftale med hensyn til skolepengene/SFO-betalingen.

 

Skolesundhedsplejersken

Sundhedsplejerskens tilbud omfatter alle børn/elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse.

Børnehaveklassebarnet med forældre inviteres til en indskolingsundersøgelse hos sundhedsplejersken. I undersøgelsen indgår: samtale om barnets sundhed og trivsel, samt høre- og synsprøve, farvesynstest, måling af højde og vægt.

Se oversigten over hvornår man besøger sundhedsplejersken under samarbejdspartnere/sundhedplejersken her på skolens hjemmeside.

 

Sorgplan

Når man rammes af sorg f. eks. i forbindelse med dødsfald, skilsmisse eller svær sygdom er samarbejdet særligt vigtigt. Skolen har udarbejdet en omsorgsplan, som betyder, at alle personaler er parate til at gå ind og støtte i svære situationer. Derfor opfordrer vi meget til åbenhed. Vi kan så sammen støtte barnet, så det bliver hjulpet igennem den svære tid.

Her følger nogle gode råd ved sorg:

  • Vær til stede.
  • Lyt til barnet.
  • Vær åben og ærlig - også omkring dine egne følelser. Fantasien er værre end virkeligheden.
  • Giv alderssvarende konkrete forklaringer.
  • Hjælp barnet til erindringer.
  • Hjælp/støt dit barn til bearbejdelse. 
  • Læs f. eks. litteratur med dit barn eller besøg kirkegården.
  • Ideer til relevant litteratur kan fås på skolen eller på biblioteket.

 

Husk, at I forældre kan være med til at hjælpe. Vi opfordrer derfor til at være opsøgende.

Derudover er det godt at vide, at:

  • Sorgen over at have mistet et nært familiemedlem ikke overstås i løbet af nogle måneder. Det tager år at lære at leve uden en mor, far eller søskende.
  • Børn reagerer forskelligt efter at dødsfald. F.eks. vil nogle børn ikke snakke om det, men lader som om intet er hændt. Nogle børn græder meget, er rastløse og urolige, og andre igen får f. eks. ondt i maven eller hovedet.
  • Børn er utrolig solidariske med deres forældre i sorg og vil ikke pålægge dem yderligere bekymringer i en svær tid. Derfor holder de ofte deres egen sorg tilbage overfor forældrene, så mange fejlagtigt tror, at de ikke behøver hjælp, selvom det er tilfældet.
  • Børn der er anderledes risikerer at blive drillet - også hvis det anderledes består i, at deres far, mor eller søskende er død.
  • Når barnet tumler med store følelser og svære tanker, kan det ofte påvirke evnen til at lære noget.

Sorg skal gennemleves, ikke løses

Mennesker er forskellige, og derfor kan vi også have forskellige behov for hjælp. Alligevel er der så mange fælles træk ved kriser, og hvad vi som kriseramte har brug for, at følgende råd kan anvendes:

Du skal ikke være bange for at trænge dig på

Det er bedre at gøre noget kluntet end slet ikke at gøre noget.De mest trøstende ord er tit de mest enkle.

Du skal bare være der og lytte

At være der og lytte er de to mest kostbare gaver, som du kan give et menneske i sorg og krise. Du skal ikke få den sørgende til at tænke på noget andet end sin sorg. Giv den sørgende lejlighed til at give udtryk for sin sorg ved aktiv lytning og åbne sprøgsmål.

 

Specialundervisning

I tilfælde af store faglige vanskeligheder i fagene dansk, matematik og engelsk kan en elev tilbydes specialundervisning i kortere eller længere tid.

Undervisningen gives individuelt, på små hold eller på koncentrerede kurser. Den kan også gives som støtte på klassen. Timetallet pr. uge fastsættes under hensyntagen til den enkelte elev.

Skolens specialundervisning er naturligvis vederlagsfri for forældrene.

 

SSP

Lyngbjerggårdskolen er medlem af SSP-samarbejdet, som står for samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi. På denne måde holder vi os ajour med, hvad der sker i området inden for bl.a. hærværk, butikstyverier, stoffer og uheldige grupperinger.

 

Repræsentanterne i udvalget holder en hyppig kontakt og på den måde kan mange uheldige tendenser stoppes eller mindskes i tide, så de ikke griber om sig.

 

Storforældremøde

Der afholdes storforældremøde for alle skolens forældre, når der er behov for det. Det kan være før større beslutninger skal tages i bestyrelsen. Her bliver forældrene informeret og hørt, og her tages forældrene med på råd om skolens udvikling, eller de orienteres om en aktuel problemstilling.

 

Støtteforeningen

Lyngbjerggårdskolens Støtteforening blev oprettet i 1992. Foreningens formål er:

  • At indsamle midler til støtte til Lyngbjerggårdskolen
  • At samarbejde med andre foreninger/klubber om afholdelse af forskellige arrangementer

Støtteforeningens bestyrelse består af ca. syv medlemmer og tre suppleanter. Der er valg til bestyrelsen hvert år til generalforsamlingen til april.

Af aktiviteter kan nævnes Ålborg Karneval, hvor der bl.a. laves mad til de indbudte gæster, sørges for overnatning. Der er desuden en salgsbod på selve karnevalspladsen.

Forældre er tvungne medlemmer af Støtteforeningen. Kontingent – der er meget beskedent-  opkræves i oktober med skolepengene.

Siden begyndelsen i 1992 har skolen fået rigtig mange ting. F.eks. legeplads, multibane, videokamera, fodboldmål, nyt køkken, gruppearbejdspladser, masser af rejser og fælles udflugt til Rønbjerg Feriecenter. Alt sammen ting som er kommet alle skolens elever til gode.

Udover bestyrelsen, er det selvfølgelig nødvendigt, at mange andre medlemmer også er aktive. Ved deltagelse i karnevalet er der ca. 80 mennesker i sving. Det er både sjovt og hårdt, men alle tager det med godt humør.

Navnene på bestyrelsens medlemmer vil altid stå i skolens blå folder. Gode ideer til arrangementer er altid velkomne. Kontaktblot bestyrelsen.

Kontingentet er p.t. 75 kr. årligt pr. familie.

 

Sygemelding

Hvis eleven har været fraværende pga. sygdom eller andet skrives til klasselæreren på Forældre-Intra  den første dag, eleven er i skole igen.  

Skolen skal underrettes ekstraordinært, hvis en elevs fravær strækker sig ud over 5 dage.

 

Tandpleje

Jeres barn er tilknyttet Tandklinikken på Sofiendal Skolen. Lange müllersvej 20, 9200 Aalborg SV, Tlf.: 9931 2910,
men I har selvfølgelig frit valg mellem alle kommunens klinikker.
Kontakt klinikken, hvis I ønser, at Jeres barn skal gå på en af kommunens andre klinikker.
Tandplejen har en hjemmeside, hvor der bl.a. vises forslag til forskellige måder at børste tænder. Se: www.aalborg.dk/tandpleje
I er altid velkomne til at kontakte klinkken, hvis I har spørgsmål vedr. Jeres barns tandsundhed.

Husk altid tandbørsten, når I kommer på klinikken.

                                                      

Tilsynsførende

Alle frie grundskoler skal have en tilsynsførende. Den tilsynsførende holder bl.a. øje med at skolen underviser på dansk og at undervisningen som mindstemål står mål med folkeskolens undervisning. Den tilsynsførende orienteres om mange af skolens forhold herunder undervisningsmaterialet.

Den tilsynsførende kommer på besøg i forskellige klasser mindst en gang om året.

Skolens tilsynsførende er tildelt af kommunen. Den tilsynsførende tildeles for 4 år af gangen. Hvert år på generalforsamlingen aflægger den tilsynsførende rapport til forældrene. Denne rapport kan læses på skolens hjemmeside.

 

Traditioner

Traditioner betyder meget på Lyngbjerggårdskolen. Der er mange hvert eneste år. Her kan nævnes f.eks. skøjtetur for hele skolen, juletræstur, juletemadag, skolefest, krybbespil i kirke og lejrture.

 

Udeordning

Elever i børnehaveklasse, 1., 2. og 3. klasse skal være ude i fri luft i 10-pausen fra kl. 10.05 og i middagsfrikvarteret. Dette begrundes med, at det er sundt af få sig rørt udenfor.

 

Udtalelser

Når eleverne forlader skolen efter 9. klasse, får de et afgangsbevis. I dette bevis står der, hvilke fag eleven har deltaget i samt års- og eksamenskarakterer.

Desuden får eleverne en skriftlig udtalelse om elevens øvrige kompetencer set i forhold til skolens værdier.

 

Udmeldelse

Ved ønske om udmeldelse skal man hente en udmeldelsesblanket på skolens kontor.

 

Ugebreve

Hver fredag får alle forældre, børn og personale et ugebrev tilsendt på Skole-Intra, hvori der informeres om stort og småt i forbindelse med skolens dagligdag. På den måde holder vi forældrene informeret om, hvad der foregår på skolen. Ugebrevet findes også på skolens hjemmeside. Forældre og personale har pligt til at læse ugebrevene.

 

UU-vejledning i forbindelse med videre uddannelse

UU- Aalborg står for Ungdommens Uddannelsesvejledning Aalborg og de varetager i samarbejde med skolen vejledningen af skolens unge i forbindelse med valg af uddannelse.

UU-Aalborgs opgave er løbende at orientere de unge om valg af ungdomsuddannelse og støtte dem i at træffe et reflekteret valg, der passer til netop deres ønsker og ståsted i livet.

UU-Aalborg er med i en række vejledningsaktiviteter, som hjælper de unge i deres valgproces og i 8. og 9.kl. planlægger de introduktionsforløb, brobygningskurser og praktik for de unge, som kan hjælpe dem til at tage et kvalificeret valg..

Alle unge skal i dag have en uddannelsesplan og UU-Aalborg bistår de unge med at udarbejde en sådan plan.

Uddannelsesvejledningen gives både klassevis og individuelt af klasselæreren og uddannelsesvejlederen. Der vejledes primært fra 6.-9. klasse.

Herudover har alle elever i 8. og 9. kl. løbende samtaler med vejlederen om klarlæggelse af forløbet efter 9. kl.

I marts måned søges der om optagelse på ungdomsuddannelserne gennem www.optagelse.dk, og inden da har den enkelte elev udfærdiget en plan, som medsendes ansøgningen.

Efter elevernes uddannelsesvalg/ønske i 8.kl. laver UU, i samarbejde med elevens lærere, en uddannelsesparathedsvurdering. Vurderingen fortæller eleven og uddannelsessystemet om elev aktuelt vurderes til at kunne magte sit uddannelsesønske. Er eleven ikke parat iværksættes der en indsats for at hjælpe eleven videre i forhold hertil.